Faktisk er det ret enkelt.
RHINIX er et lille filter som du kan sætte i næsen for at undgå de pollen, der giver dig allergi. Det er ikke ubehageligt, det er næsten usynligt og det kan bruges både ude og inde … om du er aktiv eller slapper af. Helt enkelt.
Klinisk testet.
Vi laver enkle anvendelige produkter som vi tror på, og de produkter vi bringer ud i virkeligheden er testet videnskabeligt. Resultater fra vores første kliniske afprøvning blev for nyligt rapporteret i verdens mest citerede allergitidsskrift The Journal of Allergy and Clinical Immunology. RHINIX reducerede nys, løbende næse, kløe i næsen og i halsen, og forsøgsdeltagerne stoppede hurtigt med at tænke på, at de havde RHINIX siddende i næsen. Vi har også lavet flere tests af næsefiltrene. I 2014 gennemførte vi to nye forsøg. Resultaterne fra disse offentliggøres til juni. Læs mere her
Garanteret effekt. Næsten.
Vi ønsker at du skal have den bedste oplevelse med RHINIX. Du vil få maksimal hjælp fra RHINIX næsefilteret, hvis du sætter det i næsen, før dine symptomer begynder. Fx om morgenen inden du bevæger dig udenfor.
Det er også vigtigt at du bruger den rigtige størrelse. Se vores størrelsesguide her eller start med en prøvepakke, hvis du er i tvivl om din størrelse. Hvis næsefilteret er for stort til din næse, vil det formentligt berøre din slimhinde. Oplever du det, er det bedst, hvis du skifter til en mindre størrelse, sænker filterets placering i næsen (se Sådan Gør du) eller stopper brugen.
Når du træner med moderat til hård intensitet vil du opleve, at din vejrtrækning i næsen bliver mere anstrengt. Det er helt normalt og vil typisk ske uanset, om du har et næsefilter i næsen eller ej. Bliver det for ubehageligt, så fjern blot næsefilteret, imens du træner. Vi anbefaler, at du ikke bruger næsefilteret, hvis du har sår omkring næsen, er solbrændt under næsen eller har irriteret hud omkring næsen. Hvis du udvikler hudirritation eller udslet på grund af næsefilteret bør du stoppe brugen.
Næsefilteret er lavet i materiale, der er godkendt til hudkontakt.

Design med fokus på komfort.
RHINIX er designet med dig i fokus. Vi har arbejdet på at opfylde fire helt essentielle kriterier for at give dig den bedst mulige oplevelse med næsefiltrene. Et produkt som tillader normal vejrtrækning, er behageligt, usynligt og som modvirker høfeber. RHINIX virker mod høfeber. Du kan trække vejret frit med næsefilteret i næsen. Det er så behagelig, at du hurtigt glemmer, at du har det i næsen. Det er så godt som usynligt. Prøv det og få syn for sagen. Bare klik her.

Sådan gør du.
Anbefaling: Næsefilteret vil være mest effektiv, hvis du starter brugen før du får symptomer. Fx om morgenen før din næse løber eller inden du bevæger dig udenfor. Hvis du først starter brugen efter dine symptomer er begyndt, vil effekten af næsefilteret måske være forsinket.
Næsefilteret er let at indsætte. Brug eventuelt et spejl i starten, indtil du lærer metoden at kende.
Den smalle ende af næsefilteret skal pege mod spidsen af din næse. Se guiden ovenfor.
Det er en god idé at have pudset og tørret din næse, før du indsætter næsefilteret. Når næsefilteret sidder rigtigt, kan du trykke på dine næsebor uden at det er ubehageligt. Husk at du kan justere højden på næsefilteret ved at trække i tværbøjlen. Du kan nemt fjerne produktet ved at trække i den lille tværbøjle.

Næsefilterets størrelse.
50% skal have medium. 30% skal have large og 20% skal have small. Vælger du et for stort filter, vil det muligvis være mere ubehageligt, fordi det trykker lidt mere. Start med en prøvepakke, hvis du er i tvivl. Så får du alle 3 størrelser. Bestil her.
Fra 15 år.
Næsefilteret er designet så den kan tilpasse sig til mange typer af næser. I øjeblikket er vores produkter lavet til teenagere og voksne, men de kan muligvis passe endnu yngre personer. Hvis din søn eller datter gerne vil prøve næsefilteret, så vær sød og måle størrelsen på deres næsebor, inden du bestiller eller start med en prøvepakke. Er deres næsebor mindre end 8 mm lange, vil næsefilteret med sikkerhed være for stor til dem. Du er altid velkommen til at kontakte os med forslag til nye størrelser. Bestil en prøvepakke her.
Typiske spørgsmål
Kan filtrene genbruges?
De er tiltænkt til endagsbrug lidt ligesom endagskontaktlinser. Du må gerne tage dem ud og sætte dem i næsen igen på den samme dag.
Skal jeg gå med dem hele tiden?
Det er meget individuelt. Nogle bruger dem hele tiden, både nat og dag. Nogle bruger dem i løbet af dagen, mens andre igen bruger dem, når de ved, at de skal være et sted, hvor de normalt får symptomer, fx en park.
Hvornår skal filtrene sættes i næsen?
Næsefilteret virker klart bedst, hvis du kan få det sat i næsen, før du får dine symptomer. Så fx om morgenen inden du begynder at få gener eller inden du bevæger dig udenfor.
Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl om, hvilken størrelse jeg skal have?
Start med en prøvepakke. Så får du 3 næsefiltre. Én i hver størrelse. Bestil her.
Hvad hvis ingen af størrelserne passer perfekt?
Fortvivl ikke. Der må gerne være lidt luft. Effekten vil selvfølgelig være størst, desto bedre den sidder i næsen.
Må jeg nu kun trække vejret gennem næsen?
Du skal bare trække vejret helt normalt. Filtrene er lavet, så du kan trække vejret ubesværet.
Det bedste er egentligt, hvis du kan glemme, at du har det siddende.
Hvor lang tid går der, inden man vænner sig til filtrene?
Det er meget forskelligt. Nogle glemmer dem lynhurtigt, for andre tager det et par timer, andre igen dage og for nogle få er de hele tiden bevidst om at filtrene sidder der. Lidt ligesom med kontaktlinser skal kroppen lige lære at have noget siddende i næsen, så fortvivl ikke, hvis du mærker det i starten. Bare tænk på hvordan det var at have et ur eller en halskæde på for første gang.
Er den ikke synlig for andre?
Bedøm selv. Se filmen på forsiden
Hvad med alle de pollen jeg får i øjnene eller munden?
Næsefiltrene virker uanset på næse- og halssymptomer.
Vil den ikke bare stoppe til, når jeg bruger den?
Det vil være meget usandsynligt. Den er nemlig lavet med en membranteknologi, som gør, at man kan trække vejret frit.
Hvilke allergier hjælper den mod?
Pollenallergier.