Høfeber: Du kan have det uden du ved det

 

Mange har høfeber uden de ved det. Op mod en million danskere døjer med høfeber i større eller mindre grad – men mange er slet ikke klar over det. Høfeber kan opstå igennem hele livet, og har dine forældre eller søskende haft allergiske reaktioner, så vil du selv have en større risiko for også at få opleve en reaktion. Men hvordan opdager man så denne hidsige fætter – og hvordan slipper man af med ham igen?

 

Hvad er høfeber?

Høfeber er en betegnelse for en samling sæsonbetingede allergiske symptomer, der typisk hænger sammen med allergi overfor pollen eller svampesporer. De hyppigste kilder til høfeber er græspollen, birkepollen og bynkepollen. Men det stopper ikke der. Betegnelsen bruges nemlig også ind imellem for symptomer på ikke-sæsonbetinget allergi, og høfeber er dermed en omfattende betegnelse.

Som udgangspunkt lyder reglen dog, at symptomer om foråret skyldes pollen fra birk, el og hassel, mens symptomer om sommeren normalt skyldes græspollen. Sidst på sommeren er det bynkepollen og skimmelsvampesporer, der kan give symptomer. Høfeber er sædvanligvis ikke en alvorlig sygdom. De fleste kan med medicinsk behandling og korrekt viden leve et normalt liv uden større gener. Men det betyder ikke, at man kan ikke bør gøre noget ved sin høfeber. En større undersøgelse viste, at folk med høfeber ofte måtte gå på kompromis med deres livskvalitet. De medvirkende gav udtryk for, at høfeber i høj grad begrænser dem i deres sociale liv samt i deres produktivitet på deres arbejde. Men sådan behøver det heldigvis ikke at være. Der findes efterhånden mange produkter på markedet, der kan lette en allergikers hverdag, selvom man har høfeber – både medicin og ikke-medicinske alternativer.

Flere og flere får høfeber

Det ærgerlige faktum er, at flere og flere oplever at udvikle høfeber. Inden for de sidste fire årtier har man observeret en stigning i udbredelsen af allergisk høfeber, og der er nu tale om, at høfeber – især i de vestlige lande – er blevet en normal lidelse. Årsagen til stigningen kendes endnu ikke helt, men fagfolk peger blandt andet på, at der ser ud til at være en sammenhæng imellem høfeber, forskellige miljøpåvirkninger, arv og individuel følsomhed. Desuden mener man også, at vores ændrede livsstil har indflydelse på stigningen i antallet af allergikere. For eksempel opholder vi os væsentligt mere indendørs i godt isolerede bygninger, og det gør, at vi i højere grad bliver udsat for husstøvmider, cigaretrøg og støvpartikler.

At flere og flere får høfeber er en ærgerlig tendens, men hvad der giver anledning til større bekymring er, at høfeberen for nogle kan føre til astma. Omkring hver fjerde med høfeber enten har eller udvikler på et tidspunkt astma. Du kan læse mere om astma her.

Rhinix_naesefiltre_mod_nys

Der findes mange symptomer på høfeber. Èt af de mest fremtrædende er hyppig og voldsom nysen

Hvordan ved jeg, om jeg har høfeber?

Det er ikke så underligt, hvis du er i tvivl om du har høfeber eller ej. Den måde man reagerer på høfeber kan nemlig delvist sidestilles med de symptomer, man oplever ved en forkølelse. Det kan derfor være svært at skelne. Høfeber viser sig dog oftest ved kraftige reaktioner i næsen og i øjnene. Dine øjne vil typisk klø, hæve sig, blive røde eller løbe i vand. Din næse kan blive stoppet, den begynder at løbe, den klør og du kan opleve at nyse hyppigt. Desuden kan du ved høfeber opleve andre gener så som hovedpine, træthed og en generel følelse af utilpashed i kroppen.

Nogle mennesker med allergi får også symptomer, når de spiser bestemte fødevarer – det kaldes fødevareallergi. Og hvis det opstår sammen med en græs- eller særligt birkeallergi, kan der være tale om en såkaldt krydsallergi. En krydsallergi kan opstå, når de stoffer, der findes i en bestemt fødevare, ligner dem som også findes i pollen. Har du fødevareallergi kan læberne risikere at svulme op, og det kan klø i mund, gane og svælg.

Høfeber: Behandlingsmuligheder

Når man snakker om høfeber, findes der næsten lige så mange behandlingsmuligheder, som der findes symptomer. Hvilken behandling, der passer bedst til dig, afhænger helt af hvilke symptomer du oplever. Det er altid en god ide at tage en snak med din læge for at få afklaret, om det er høfeber du har, og hvad der for dig er den bedste måde at kontrollere din allergi på.

I dag kan du både få håndkøbsmedicin mod høfeber og receptpligtig medicin. Antihistaminer på pille, næsespray eller øjendråbeform er kendt af de fleste allergikere og hjælper mange. Den væsentligste bivirkning ved antihistaminer er deres sløvende effekt. Nogle sløver mindre end andre. En steroid næsespray kan også være en god lokal behandling af høfeberen.

Ønsker du et medicinfrit alternativ, er et næsefilter måske noget for dig. Det er en verdensnyhed, der kan bruges enten alene eller sammen med medicinsk behandling. Du kan købe dine næsefiltre her eller gå på dit lokale apotek.